Affärsresor, privatresor, grupp- och konferensresor

MERE END 30 ÅRS ERFARING

BIG Travel er en af Sveriges største rejsebureaukæder med 23 butikker i Sverige. Vi sælger både erhvervsrejser og private rejser og har et bredt udvalg af fly, charter, adventure, krydstogter, rundrejser og meget mere. Vores virksomhed arrangerer også gruppe- og konferencerejser.

Med mere end 30 års erfaring er det vores mål at være det oplagte valg for den rejsende. Ved at samle markedets udbud af rejser, fly og hotel på et og samme sted kan vi tilbyde vores kunder den bedst mulige pris og service, uanset rejsetype. Uanset om du booker din rejse på nettet, over telefonen eller direkte i butikken, bliver du mødt med omtanke, engagement og imødekommenhed. Det er nemt at rejse med BIG Travel.

BIG Travels grundlæggende koncept er fleksibilitet og at være på forkant med de nyeste trends. Vores dygtige rejsekonsulenter skal altid kunne tilbyde den rejsende den bedste løsning.

Virksomhedens ambition er at være en tryg partner. For os er alle kunder lige vigtige, uanset om det handler om en forretningsrejse, et flysæde eller en ferierejse med familien.

RADIUS TRAVEL TAGER REJSEN GLOBALT

Vi er stolte medlemmer af Radius Travel, det førende globale netværk af uafhængige rejsebureauer for forretningsrejsende. Det betyder, at vi har kapacitet og ressourcer til at hjælpe dig med at styrke dit rejseprogram, både regionalt og globalt.

Vi tilbyder pålidelige og komplette programmer, så hele dit rejseprogram fungerer, uanset markedsområde: globalt opkøb, implementering, håndtering af konti, data og besparelser – alt sammen igennem en uovertruffen lokal service.

Vi kan leve op til de høje krav i forbindelse med drift, økonomi og service for medlemsbureauerne i Radius netværk. Vores medlemmer er fortrolige med deres markeder, så dine rejsende og lokale kontorer kan henvende sig til folk, der forstår de specifikke markeders sprog, kultur og unikke kendetegn.

Og vi er her for dig, så du også kan opleve fordelene ved et styrket program kombineret med personlig service og hjælp. Sammen med Radius Travel tager vi rejsen globalt.

Besøg Radius Travel for flere oplysninger om Radius Travel og andre førende medlemsbureauer i Radius‹ netværk.

 

SOCIALT ANSVAR

GATUBARN I NEPAL

Vi støtter organisationen Gatubarn i Nepal, som driver børnehjem og uddannelsesprogrammer for gadebørn i Nepal. Se merepå www.gatubarnnepal.net

1,6 MILJONERKLUBBEN

1,6 og 2,6 miljonerklubben er en nonprofit sundhedsorganisation for kvinder, som blev grundlagt i 1998, og som arbejder for kvinders sundhed. Organisationen informerer og inspirerer til bedre sundhed og arbejder for kvinders stilling i samfundet generelt – blandt andet på arbejdsmarkedet og som kulturbærere. De arbejder for, at kønsperspektivet skal være en fast del af medicinsk forskning og uddannelse. De driver også egne projekter for kvinders sundhed med fokus på forebyggende sundhed og formidling.

Navnet på foreningen skyldes, at der i 1998 fandtes 1,6 millioner kvinder over 45 år i Sverige. Ti år senere, i år 2008, blev 2,6 miljonerklubben skabt for de yngre kvinder fra 25 år og opefter. 1,6 og 2,6 miljonerklubben har samme formål: at forbedre kvinders sundhed og velvære. Alle over 18 år kan blive medlem af foreningen (også mænd).

1,6 og 2,6 miljonerklubben har ca. 33.000 medlemmer, hvilket gør det til en af landets største ikke-politiske kvindeforeninger. Foreningen udgiver et magasin, bøger, en kalender og arrangerer omkring 40 seminarer og politiske høringer årligt. Derudover arrangerer de rejser og udflugter samt sportslige og kulturelle arrangementer.

MILJØPOLITIK

For BIG Travel såvel som de fleste andre organisationer er miljøet et vigtigt aspekt. Miljøhensyn er en af grundstenene for et langsigtet og bæredygtigt samfund, hvilket BIG Travel arbejder for at bidrage til.

BIG Travel arbejder konstant på at mindske miljøpåvirkningen, både i vores eget arbejde på kontor og i butikker, men også ved at tilbyde vores kunder en miljøvenlig rejseservice. Dette gør vi ved at øge bevidstheden hos vores kunder og samarbejdspartnere omkring vores miljømæssige tilgang både under og efter rejsen, og vi lægger vægt på, at det er vigtigt, at de følger de regler og værdier, der kræves for at gøre en aktiv miljøindsats. Vi sørger for, at vores processer opfylder lovgivning og andre krav, der er gældende for os.